Jysk Fynske Medier



Sælger til SPOTdeal København

Key Account Manager med fokus på restauranter og oplevelser i København og Nordsjælland

Er du beriget med et salgstalent, vi sammen kan udvikle? Har du et stærkt drive og ambitioner om at tage din karriere til et nyt niveau? Brænder du for at finde de bedste oplevelser? Så er det måske hos os, du skal udfolde dit salgstalent.

Vi leder efter en profil, der kan drive nysalg, gensalg og mersalg med fokus på restauranter og (kultur)oplevelser i København og Nordsjælland. Du skal motiveres af at skaffe og udvikle stærke tilbud til spotdeal.dk, som er en af Danmarks største platforme for tilbud på ophold, rejser, spiseoplevelser og kvalitetsprodukter.

Du vil fra første dag have et erfarent salgsteam i ryggen samt en trofast kollegagruppe omkring dig. Gennem samarbejde og dialog vil du blive støttet i din personlige udvikling og opnåelse af arbejdsmæssige resultater.

Gode relationer og givende samarbejde

Gode relationer er essentielt i vores arbejde - både eksternt og internt. Derfor bygger vores samarbejder med eksterne partnere på gensidig respekt og stabilitet, og det er vigtigt for os, at vi er med til at skabe værdi samt mærkbare og synlige resultater for vores kunders forretning.Vores brugere er kvalitetsorienterede og købestærke og forventer god service. Det sætter vi en ære i at kunne leve op til, og derfor er det essentielt for os, at vores tilbud er i orden og gennemarbejdede til mindste detalje. Det sikrer vi ved samarbejde på tværs af kompetencer i SPOTdeal, hvor både salgs-, markedsførings-, økonomi- og kundeserviceteam bidrager til at skabe et godt produkt.

Det praktiske

Stillingen er med arbejdsplads i København, hvor samtaler ligeledes vil blive afholdt. Er du branchekendt, eller har du erfaring med salg inden for restaurations- og/eller opholdsbranchen, er det en fordel, men ikke et krav. Vi tilbyder god, fast løn efter kvalifikationer og mulighed for bonus hver måned. Derudover modtager du attraktiv pension, sundhedssikring, kørselsgodtgørelse efter statens takster for kørsel i egen bil til kundemøder mm.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte salgschef Anders Lindhardt Hasselberg på 20 32 83 16.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.Ansøgningsfristen er 17. februar og samtaler afholdes løbende og vi standser rekrut-teringsprocessen når den rigtige kandidat er fundet.

Søg Stillingen

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 384.000 og på en gennemsnitlig søndag på 289.000. Hertil kommer 53 ugeaviser med et samlet læsertal på 818.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 773.000. Koncernen råder tillige over en bred palette af digitale medier med 2,5 millioner månedlige brugere af digitale platforme (websites).



Download PDF:
Klik på billedet herunder for at download en pdf.

Ansøgningsfrist:
17. februar 2019

Tiltrædelse:
Snarest

Kontaktpersoner:

  • Salgschef Anders Lindhardt Hasselberg på 20 32 83 16


vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense, Esbjerg og Holstebro 

vidste du at

... fællessektionen Danmark har 315.000 læsere og er dermed landets mest læste dagblad

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger