Jysk Fynske Medier

Trainee uddannelse

Tag en 12 måneders Trainee uddannelse, hos Jysk Fynske Medier. Vi søger talentfulde kandidater til vores nye 12 måneder Salgs Trainee uddannelse. Vi ønsker ganske enkelt at tiltrække og udvikle mediebranchens stærkeste salgsmedarbejdere og dermed kunne tilbyde vore kunder den optimale rådgivning.


Trainee uddannelsen er en kombination af teori og praktik og du fra dag et af, blive en del af et af vores dynamiske salgsteams. Din primære opgave vil bestå i, at rådgive vores kunder i hvordan de får størst værdi af deres markedsføringsbudget. Din rådgivning inkludere medier som dagblade, ugeaviser, lokalradioer, digitale platforme med mere.

Udover en eftertragtet 1 årig salgsuddannelse med fuld løn og pension, får du også:

  • Ansvaret for din egen kundeportefølje
  • Mulighed for efterfølgende fastansættelse hos Jysk Fynske Mediers
  • Professionelt netværk blandt lokale beslutningstagere
  • Ambitiøse, hjælpsomme og glade kolleger
  • Faglig sparring og feedback fra kolleger og en sikker udvikling af dit salgstalent
  • Bærbar PC og iPhone
  • Kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil efter gældende takst
  • Løn: Kr. 23.000,- + pension og andre personalegoder

Du vil være med til at skabe fremtiden!

Du evner at lytte, forstå og forudse andre menneskers behov og ønsker, og du sætter en ære i at hjælpe og rådgive dine kunder til den bedste løsning.

Du er engageret, selvstændig, målrettet, dedikeret, og så har du lyst til at sælge, samt finde den rigtige løsning sammen med kunden. Du har evt. en grunduddannelse relateret til salg eller marketing, og du er motiveret for at gøre dette til din fremtidige levevej. Stillingen er tilknyttet vores områdekontor i enten Odense, Vejle, Kolding eller Esbjerg. Her vil du tilbringe de første måneder, hvor du lærer alle din kolleger at kende og bliver en del af Jysk Fynske Medier. Hensigten er, at du bliver fortrolig med vores medier og alt det, du som rådgiver kan hjælpe kunderne med.

Trainee uddannelse med mening, mål og fremtid

Lad det være sagt med det samme. Der vil blive stillet store krav til dig. Fokus, ihærdighed og udholdenhed er vigtige nøgleord, som skal bringe dig sikkert i mål, som Jysk Fynske Mediers kommende mediekonsulent.

Til gengæld tør vi godt love dig, at 12 måneder hos os, bliver en oplevelse for livet, en oplevelse du vil få stor glæde af resten af din karriere.

Praktisk erfaring, teoretisk udfordring og engageret oplæring fra dygtige kolleger, er grundlaget for din 1 årige uddannelse som Salgstrainee hos Jysk Fynske Medier.

Du vil som et led i din uddannelse møde dygtige og engagerede erhvervsfolk, som i fremtiden kan blive et vigtigt fundament i dit professionelle netværk.

Vi opdaterer løbende uddannelsen så den matcher behovene i markedet og udnytter de nyeste teknologiske muligheder optimalt. Alt sammen elementer, der ruster dig bedre i forhold til dine fremtidige karrieremuligheder.

Uddannelsen er modul-inddelt

Hvert modul skal bringe dig videre i Trainee uddannelsen. Derfor er det et ufravigeligt krav, at du er fuldt fokuseret gennem hele uddannelsesforløbet, så du får samlet alle moduler, til et stærkt fagligt fundament.

Efter veloverstået Trainee uddannelse, er det naturligvis målsætningen at vi fortsætter samarbejdet

Jysk Fynske Medier dækker hele Fyn og store dele af Jylland og har rig mulighed for at tilbyde en fast stilling, når du har gennemført og bestået Trainee uddannelsen. Målsætningen er simpelthen at tiltrække, uddanne - og beholde - mediebranchens bedste salgsmedarbejdere!

Er du klar på udfordringen?

Ansøg med det samme!
Vi vurderer løbende de ansøgninger, vi modtager.

Stillingen er tilknyttet vores områdekontor i Odense, Kolding og Esbjerg og du skal kunne tiltræde 1. oktober 2017. 

Ansøgningsfrist for uddannelsen:
Tirsdag 8. august 2017

 

søg stillingen

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier kommet . Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 431.000 og på en gennemsnitlig søndag på 308.000. Hertil kommer 58 ugeaviser med et samlet læsertal på 842.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på mere end 750.000. Koncernen råder tillige over en bred palet af digitale medier med mere end 2 million månedlige brugere.




VIDSTE DU AT

... vores nyhedssites har 18 millioner sidevisninger om måneden

VIDSTE DU AT

... Danmark er en fællessektion, der udkommer sammen alle vores 13 dagblade

VIDSTE DU AT

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger