Jysk Fynske Medier

Brugerne vil have store forbedringer – ikke store forandringer

10. december 2019


I snart to år har GulogGratis.dk været under ombygning. En stor en af slagsen. Derfor er lanceringen af det nye design og den nye funktionalitet sket gradvist. For brugerne vil gerne have store forbedringer – men ikke store forandringer.

Koden på GulogGratis.dk har længe været af ældre dato, så i snart to år har udviklingsteamet arbejdet på at skrive alle elementer om i en ny og fremtidssikret version. Vi er ikke færdige endnu, men det er tæt på.

Forbedringer i en rullende lancering
En omskrivning i denne størrelse er drastisk for både brugere og kodere. Derfor har vi lavet rullende lanceringer i takt med, at de forskellige elementer har været klar. Metoden har gjort det nemmere for os at lancere uden fejl, fordi vi arbejder på ét isoleret område ad gangen. Brugerne vil gerne have store forbedringer, men ikke store forandringer. Så det her er en blid måde at introducere dem til nyt design og ny funktionalitet på.

Går du ind på GulogGratis.dk, oplever du en forside, der loader markant hurtigere end tidligere, og også brugeroprettelsen er ny og hurtigere. Lige om lidt er vi også klar med en toptunet annonceoprettelse. Og det er blot få af flere nye forbedringer.

En god grund til forbedringer
Der er flere gode grunde til at optimere et website af ældre dato. En af de helt gode er, at de online medier, f.eks. gennem annoncer, giver høj eksponering og mulighed for at linke til hjemmesider. Derfor bliver de online medier tit den korteste vej fra annonce til handling.

Med 677.000 brugere om måneden er det vigtigt, at GulogGratis.dk har et optimeret og fremtidssikret website. For er det gammelt og langsomt, forsvinder brugerne. Derfor har vi også sørget for, at den nye version af GulogGratis.dk er responsiv. Det betyder, at mobil-sitet automatisk bliver opdateret og forbedret, fordi siden tilpasser sig den noget mindre mobilskærm. Og det er især vigtigt, når 313.000 af vores månedlige brugere tilgår vores website fra mobilen.

Vi måler altid på værdien af det, vi gør. Den nye brugeroprettelse har f.eks. betydet mere end en fordobling af oprettede brugere på GulogGratis.dk. Og det er jo ikke helt tosset.

 





vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger

vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense og Holstebro 

vidste du at

… at vi har 2,6 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)