Jysk Fynske Medier

Derfor gør vi kundens printannonce levende

13. juni 2019


Vores reklame- og kommunikationsbureau, STEP, har skabt et simpelt koncept, der hurtigt og billigt puster liv i kundens printannoncer. Vi kalder det Print to Spot - og det er en god deal for annoncøren.

Kommercielle film – selv de korte – performer rigtig godt. Dermed ikke sagt, at printannoncer ikke er en god idé, for print kan noget andet, og når et budskab understøttes af både print og film, virker det bare stærkere.

Ideen med Print to Spot er, at når først kunden har fået skabt en annonce for et givent budskab, er der ikke lang vej til at forvandle annoncen til en animation. Netop fordi de kreative tanker er tænkt; budskabet er nedfældet, billedsiden er på plads og layout’et fintunet, kan vi holde budgettet helt i bund.

Analog + online markedsføring = lang levetid

Vores kunder kan dele de animerede annoncer på sociale medier og på deres website igen og igen – uden ekstra omkostninger. Spottet supplerer de etablerede annoncer og får dem til at leve på flere platforme. Det kan genbruges og versioneres til flere formater. På den måde rækker annoncens budskab ud til flere og lever i længere tid. Vores kunder rammer bredt, når de med Print to Spot-løsningen kombinerer analog og digital markedsføring.

Print to Spot er et produkt, som vi nemt og hurtigt kan producere. Samtidig er det en billig løsning for kunden, hvis budgettet ikke er så stort.

Fremtiden ser levende ud

Projektet er stadig i sin spæde opstartsfase, men fremtiden tegner godt. Alt tyder på, at vi kommer til at producere mange Print to Spot-produkter. Vores kunder efterspørger i større og større grad materiale, der er levende og lever på tværs af flere platforme.





vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense og Holstebro 

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger

vidste du at

… at vi har 2,6 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)