Jysk Fynske Medier

Det begyndte i Århus - og breder sig nu i Jysk Fynske Mediers dækningsområde

27. februar 2020


Når avisen lader læserne hylde det lokale handels- og kulturliv, skaber det sammenhængskraft og placerer det lokale medie som en aktiv spiller i en positiv udvikling af lokalsamfundet.

Jan Bonde
bonde@uao.dk

Sammmenhængskraft
Århus: Det begyndte i Århus for næsten 15 år siden. Awardshowet Byens Bedste, som hylder det lokale handelsliv og sætter pris på kulturen. Og som giver synlighed og omsætning for såvel det lokale medie som de lokale handlende. Siden fortsatte det til andre større byer som Viborg, Holstebro, Kolding, Odense, Esbjerg og Svendborg, og senest har konceptet vist sig at fungere også i lidt mindre handelsbyer.

Middelfart, der som kommune består af en hovedby og et stort opland, hvor halvdelen af de knap 40.000 indbyggere har adresse, afviklede i efteråret 2019 en kampagne, som vakte stor opmærksomhed i hele kommunen, og som i sit første år tiltrak 300 gæster til award-show med uddeling af i alt 12 statuetter. Læserinvolveringen er massiv. Fra de tusindvis af indstillinger til de endnu flere stemmer, der bliver afgivet, før læsere, handelsliv og medie samles til den store finale ved award-showet. Konceptet giver salg og redaktion mulighed for at høste store fordele, stærk synlighed og en usædvanlig grad af goodwill hos såvel annoncører som læsere.

Giver penge i kassen
Desuden taler kampagnen ind i arbejdet for at bevare det lokale handelsliv i byerne, og det gør den journalistisk egnet som emne i såvel dagblade som ugeaviser, ligesom kampagnen fungerer som en journalistisk motor, der kan være aktiv i stort set alle måneder over året.

Kommercielt skaber begivenheden et endnu stærkere bånd mellem Jysk Fynske Medier og den lokale detailhandel.

Sammenhængskraften bringes i spil, når vi sammen med borgerne forholder os til alt det gode ved de lokale forretninger og dét, som de gør godt for byen. Det samarbejde styrker hele vores forretningsgrundlag og er også direkte med til at skabe et bedre økonomisk grundlag.

Igennem billetsalg, lokale partnerskaber og ikke mindst annoncekroner genereret af både print, radio og printprodukter ligger omsætningen på omkring 10 millioner kroner. Flere byer i JFM-land er på vej med deres egne udgaver af Byens Bedste.





vidste du at

... Deal.dk har hver måned mere end 380.000 og spotdeal.dk mere end 310.000 månedlige brugere

vidste du at

STEP er Jysk Fynske Mediers reklame- og kommunikationsbureau med kontorer i Odense og Holstebro 

vidste du at

... avisen Danmark har 559.000 ugentlige læsere og er dermed landets mest læste dagblad