Jysk Fynske Medier



Journalist til Nyborg

Jysk Fynske Medier søger

Journalist til Lokalavisen Nyborg

Brænder du for at skrive om by- og kulturlivet i Nyborg og omegn? Og er du i stand til at levere indhold, der både kan inspirere og engagere læserne?

Så er stillingen som journalist på Lokalavisen Nyborg måske noget for dig.

Du bliver en del af Fyens Stiftstidendes og Lokalavisen Nyborgs redaktion i hjertet af Nyborg, og du kommer til at arbejde tæt sammen med fire journalistiske kolleger. Derudover bliver du en del af et lærerigt netværk for ugeavisreportere fra både Fyn og Jylland.

Hovedparten af din tid vil du bruge på at lave journalistik til ugeavisen og prioritere stoffet både til lokalavisennyborg.dk og til den trykte avis. Desuden kan du se frem til at tage en masse billeder af livet i Nyborg og omegn, så erfaring med et kamera er en klar fordel.

Af og til vil du også skulle lave historier til fyens.dk og til Fyens Stiftstidende, og du bliver sammen med hele redaktionen en del af det løbende arbejde med til at udvikle vores journalistik til alle de forskellige udgivelser.

For at få stillingen skal du være parat til at bosætte dig i Nyborg Kommune i løbet af et års tid. Vi ved nemlig, at vores mission om at skabe nærværende og engagerende lokaljournalistik bedst kan lykkes, når journalisterne er en del af lokalsamfundet.

Nyborg Kommune består af en perlerække af landsbyer og mindre byer foruden selve Nyborg, der et af Fyns vigtigste trafikale knudepunkter og en driftig industri- og handelsby. Desuden er Nyborg så småt ved at forberede sig på alverdens spotlys, når byen i 2021 bliver en af målbyerne i cykelløbet Tour de France.

Er du interesseret - så skriv en kort ansøgning inklusiv CV og klik på ”Søg Stillingen".

Tiltrædelse 1. november. Der er ansøgningsfrist 2. september klokken 8.

Har du spørgsmål til jobbet så kontakt lokalredaktør Kasper Riggelsen på telefon 65 45 52 28 eller redaktionschef Tim Visti på telefon 65 45 51 50.

Søg Stillingen

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 384.000 og på en gennemsnitlig søndag på 289.000. Hertil kommer 53 ugeaviser med et samlet læsertal på 818.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 773.000. Koncernen råder tillige over en bred palette af digitale medier med 2,5 millioner månedlige brugere af digitale platforme (websites).

 



Download PDF:
Klik på billedet herunder for at download en pdf.

Ansøgningsfrist:
2. september 2019

Tiltrædelse:
1. november 2019

Kontaktpersoner:

  • Lokalredaktør Kasper Riggelsen på telefon 65 45 52 28
  • Redaktionschef Tim Visti på telefon 65 45 51 50


vidste du at

... Deal.dk og spotdeal.dk har hver måned 352.000 månedlige brugere

vidste du at

... Jysk Fynske Medier tager aktiv del i lokale kultur- og idrætsforeninger

vidste du at

… at vi har 2,5 mio månedlige brugere af digitale platforme (websites)